Kort (geografi) - Ourense (provins) (Provincia de Ourense)

Ourense (Provincia de Ourense)
Ourense (spansk: Orense) er en provins i det nordvestlige Spanien som ligger i den sydøstlige del af den autonome region Galicien. Ourense grænser til provinserne Pontevedra i vest, Lugo i nord, León og Zamora i øst og til Portugal i syd. Arealet er på 7.273 km². Ourense er den eneste provins i Galicien som ikke har kystlinje.

Ourense er omgivet af bjerge på alle sider. Disse bjerge har historisk set været med til at isolere provinsen fra de mere befolkede områder langs Galiciens kyst. Indtil en motorvej som bandt Ourense sammen med Vigo i vest og Benavente i øst blev bygget for nylig, var den eneste måde folk kunne komme til og fra provinsen med tog.

Det vigtigste flodsystem er Miño-Sil og rundt det er der frugtbare dale hvor der dyrkes majs og vindruer. Floderne er ikke fremkommelige, men de er blevet brugt til vandkraft. Floden Sil løber gennem en dyb canyon og er blevet et kendt turistmål.

Limia er en vigtig flod som begynder nord for Xinzo da Limia og løber mod syd mod Portugal. Tâmegafloden, en vigtig portugisisk flod, har sit udspring nord for Verín.

Det bjergrige terren med den følgende isolati onen har gjort at provinsens økonomi er ustabil og har medført udvandring til andre dele af Spanien og til den nye verden. Der er vinproduktion langs Miñodalen og nær Verín. Der er også griseopdræt og kartoffeldyrkning, specielt i områdene ved Xinzo da Limia, i det afvandede søområde Antela, som indtil 1960'erne var den største sø i Spanien.

Af industrivirksomhed er der kemiske fabrikker, mælkeproduktion, vandtapning nær Verín og klædefabrikker nær hovedstaden Ourense. Et af de største firmaer med forædling af fjerkrækød ligger også i industriområderne omkring byen.

Selv om provinsen ikke er et af de større turistområder, bidrager turisme til provinsens økonomi.

Provinsens hovedstad, Ourense, er den eneste by i provinsen, og befolkningen ellers er hovedsakelig landlig.

Ud af provinsens 336.099 (2008) indbyggere bor tre tiendedeler i hovedstaden Ourense. Der er Ud 92 kommuner i Ourense. Ud over Ourense er de vigtigste Verín, Ribadavia, Allariz, A Rua, Carballiño, Viana do Bolo og Xinzo de Limia

* Officiel webside 
Kort (geografi) - Ourense (Provincia de Ourense)
Land - Spanien
Spaniens flag
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa. Spanien dækker hovedparten af Den Iberiske Halvø. Landet omfatter også De Baleariske Øer i Middelhavet og De Kanariske Øer i Atlanterhavet, de nordafrikanske byer Ceuta og Melilla, samt adskillige småøer i den vestlige del af Middelhavet. Med undtagelse af en lille landgrænse med Gibraltar, grænser det spanske fastland i syd og øst op til Middelhavet. I nord og nordøst grænser det op til Frankrig, Andorra og Biscayabugten, og i vest og nordvest op til Portugal og Atlanterhavet. Spanien deler som det eneste land i Europa landegrænse med et afrikansk land (Marokko).

Spanien er med sine 505.990 kvadratkilometer det største land i Sydeuropa, det næststørste land i Vesteuropa og EU, og det 4. største land i Europa. Det er Europas 6. og EU’s 5. folkerigeste land. Spaniens hovedstad og største by er Madrid. Andre vigtige storbyer er Barcelona, Valencia, Sevilla, Bilbao og Málaga.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
EU Baskisk (Basque language)
CA Catalansk (Catalan language)
GL Galicisk (Galician language)
OC Occitansk (Occitan language)
ES Spansk (Spanish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Marokko 
  •  Andorra 
  •  Frankrig 
  •  Gibraltar 
  •  Portugal